I vores kultur har vi ikke rigtigt nogen traditioner, der for alvor giver os oplevelsen af, at vi holder op med at være børn, og nu træder ind i de voksnes rækker. Det er ellers noget der findes i mange andre kulturer: der er et klart skel imellem voksen og barn, og omstændige traditioner der gør det helt tydeligt for barnet, at de nu er i gang med processen, og at de ikke længere er børn, når de kommer ud på den anden side.
Nogle mennesker vil måske pege på den danske folkekirkelige tradition med at konfirmere unge mennesker. Her plejer man også at sige, at de børnene nu træder ind i de voksnes rækker. Men er der virkeligt nogen der tror på det? Er der helt reelt nogen de mener, at sådan en 14-15 årig knægt eller pige er voksne bare fordi de har stået i kirken og sagt at de tror på at der findes en Gud? Selv teenagerne tror ikke rigtigt på det. De vil gerne være mere selvstændige og lave lidt oprør, men de tror ikke at de er blevet voksne – det tror jeg faktisk helst ikke, at de vil kaldes!
Men hvad så med når man bliver 18 år, og derved bliver myndig? Der er ikke rigtigt nogle skarpe traditioner der, men der plejer da at blive gjort lidt ekstra ud af en 18 års fødselsdag. Nu kan man også få sig et kørekort, og dermed mener samfundet at man nu er ansvarlig nok til at føre noget så tungt, hurtigt og farligt som en bil. Det hjælper da lidt på tingene. Men som 18-årig er man jo også stadig teenager. Så man render rundt med begge mærkater: ikke rigtigt voksen, ikke rigtigt et barn. Man er ”både og, hverken enten eller” som de sang i Bølle Bob filmen.
Og denne underlige følelse af, ikke helt at vide hvilken man kategori man hører til, har det med at følge rigtigt mange mennesker igennem store dele af deres liv. Men hvis samfundet ikke har givet os en tydelig afmærkning, så kan vi måske lave en os? Hvad hvis vi selv beslutter at vi vil til at opføre os som voksne fra nu af? En god start på den proces er at indrette dit hjem som en voksen ville gøre det. Dine omgivelser siger meget om dig – både til venner der besøger dig, men i højt grad også til dig selv. Dit hjem minder dig om hvem du er: så ved at ændre dit hjem, kan du løbende minde dig selv om, at du er et voksent og ansvarligt menneske.
Det er slet ikke så svært. Bare kig din far og mor lidt i kortene. Køb dig noget lækkert service fra Royal Copenhagen og have det stående fremme. Sørg for at holde dine omgivelser nogenlunde simple og pragmatiske, men tillad selvfølgeligt din personlighed at skinne igennem. Lidt men godt er vejen frem: det er bedre at have én flot le klint lampe end at have 5 forskellige ting fra IKEA der fylder rummet op.
