En af mine gode venner har på en eller anden måde fået mig fuldstændigt hooked på at se musicals. Jeg har egentligt altid godt kunne lide de musicals jeg så, men det har altid været ret begrænset, hvor ofte de ville dukke op på min fjernsynsskærm. Det var nærmest altid ved et uheld. Altså jeg så High School Musical uden rigtigt at tænke på, at det var en musical. Og så er der jo alle de fantastiske Disney film, som plejer at være halve musicals – det tænkte jeg heller ikke nærmere over, men nød den værdi alle sangene gav til dem.
Men min ven havde en ”rigtig” musical med over til en filmaften, som hun var helt oppe at køre over. Det skulle åbenbart være et mesterværk. Jeg trak på skuldrene, havde ikke andre forslag til film vi kunne se, og vi smed hendes DVD på afspilleren og trykkede start.
Jeg tror ikke der gik 10 minutter før jeg var fuldstændigt opslugt. Den virkelige verden eksisterede ikke længere, og jeg levede i stedet i et alternativt univers, hvor man sang om alle sine problemer og følelser. Et forunderligt sted, hvor uenigheder kunne løses ved at synge sine argumenter, og folk i hverdagen blot ventede på en mulighed for at bryde ud i sang og dans.
Ville det ikke være et fantastisk univers? Forestil dig hvor meget sjovere leasing af peugeot firmabil ville være, hvis dig og sælgeren fra leasing firmaet dansede rundt om Peugot’en mens I sang, frem for de typiske kedelige forhandlingssamtaler. Eller hvis en tur igennem McDonalds’ drive-through var fyldt med smil, latter og evig sang. Verden ville helt sikkert være et bedre sted!
Og det var der, det gik op for mig, at jeg havde opskriften på den perfekte musical. For mig at se, er det nemlig evnen til at flygte fra den kedelige hverdag, og ind i dette magiske sang-fyldte univers, der gør musicals til det de er. Hvad hvis man lavede en musical, hvor jeg var hovedpersonen? Her mener jeg ikke mig som person, men ”mig” som seer. Forestil dig en musical, der er filmet fra første persons perspektiv. Hvor du som seer (eller lytter) har hovedrollen!
Ikke bare ville det gøre det endnu nemmere at glemme alt om den virkelige verden, og drømme sig ind i dette magiske musical univers. Det ville også betyde, at jeg er stjernen i verdens bedste musical. Det virker for mig at se som den eneste logiske retning at gå for musicals. Vi har teknologien til at lave sådan en film, og Hollywood har gjort det allerede. Hvad vi mangler er at kombinere film-teknikken med magien fra en musical. Når det bliver gjort, er jeg ikke i tvivl om, at vi har fat i en musical der kan køre sin investering hjem hvert eneste år efter sin udgivelse.
