Der er mange der går og har tanker om, hvad fremtiden mon bringer. Vores teknologi er i rivende udvikling, og hvis man følger lidt med i de teknologiske nyheder, så er det tydeligt, at vi nærmest har et gennembrud hver eneste uge. Der går selvfølgeligt stadig noget tid fra, at man har haft en eller anden form for gennembrud i laboratoriet, og til at vi almindelige dødelige nyder godt af den nye teknologi. Men det ændrer ikke på, at udviklingen går hurtigere og hurtigere.
Det kan godt føles en anelse skræmmende, når tingene går så hurtigt. Vi er fra naturens side ikke rigtigt rustet til at verden omkring os ændrer sig så meget på ganske kort tid. Vi er væsener der godt kan lide at have vaner og rutiner. Men hvert teknologisk gennembrud ændrer på hvordan verden hænger sammen, og tvinger os til enten at tilpasse os, eller stå af teknologi-ræset.
Vi ser da også flere og flere mennesker, der søger langt væk fra det hele. Det er blevet populært at have “medie fri” ferier, hvor man bor langt ude i skoven, og ikke tager telefonen med. Det er stressende at skulle være med på det sidste nye hele tiden, og mange føler at de mister kontrollen. Men samtidig har vi jo ikke lyst til helt at opgive alle de gode ting, som den moderne teknologi bringer med sig.
Intet sted ser vi mere frygt for den moderne teknologi end i de dystopiske science fiction noveller. Her udforsker intelligente forfattere de mulige konsekvenser af teknologi der kan ske at blive introduceret i fremtiden, og den måde som mennesker kunne finde på at bruge den på. Jeg elsker at læse den slags historier, men jeg gør det lidt på min egen måde. Jeg er nemlig kæmpe optimist, og specielt på teknologi-fronten. Så når jeg læser en dystopisk novelle, så går min hjerne automatisk ind, og omskriver det hele til en utopisk historie.
Eksempelvis læste jeg en novelle omkring en eller anden form for fremtidig teknologi, der ville kunne slette minder fra vores hukommelse ganske selektivt. I det dystopiske univers blev det brugt til at kontrollere folk, og for dem med magt til at slippe afsted med ugerninger. Men min hjerne sprang straks hen til alle de praktiske ting sådan en slags teknologi ville kunne bruges til. Jeg ville eksempelvis elske at se The Matrix filmen igen, uden at kunne huske hvad den handlede om overhovedet! Jeg så nemlig Matrix filmen da jeg gik på Efterskole, og jeg husker det stadig som en skelsættende oplevelse. Jeg føler at jeg ville kunne få endnu mere ud af at se filmen i dag – men kun hvis jeg ikke allerede kendte historien! Så jeg ville helt sikkert bruge dystopisk fremtidig teknologi til at slette plottet fra min hjerne, så jeg kunne se The Matrix igen!