Home Tech Sådan Finder du Modet til at Spørge om Hjælp med din Økonomi

Sådan Finder du Modet til at Spørge om Hjælp med din Økonomi

0
Sådan Finder du Modet til at Spørge om Hjælp med din Økonomi

Der er rigtigt mange af os, der har det meget dårligt med, at skulle spørge andre mennesker om hjælp. Hele vores liv har vi gået rundt med en stolthed over, at kunne klare tingene selv. Vi har været ude for lidt af hvert, og selvom det nogle gange har været svært, så er vi jo kommet igennem det alligevel. Vi finder en vis styrke i ikke at behøve andre: vi ved, at vi har nok i os selv.

Der er ikke noget i vejen med at kunne det meste selv. Det går dog hen og bliver et problem, hvis man ikke kan spørge om hjælp – specielt når det rent faktisk bliver nødvendigt. Hvis man binder ens selvværd og stolthed op på ens evne til at klare tingene selv, så kan man godt komme til at sidde godt og grundigt fast, når man møder en udfordring der endelig er for stor. For rigtigt mange mennesker er denne udfordring af økonomisk karakter.

Når økonomien begynder at sejle, så er det nemlig rigtigt svært at vende op på det. Der er trods alt folk der studerer økonomi på universitetet i 5 år eller mere. Penge kan godt virke simple at arbejde med, men det er reelt dybt kompliceret – specielt når vi snakker om gæld. Det betyder at folk, der er for stolte eller generte til at spørge om hjælp, ofte ender med at prøve alle mulige ting, der ikke virker. Det er ikke svært at udskyde penge-problemer, og folk kan være utroligt kreative i den henseende. Nogle formår at tage ét lån, for at dække et andet, selvom det i princippet er ulovligt. Andre har succes med at flygte fra deres kreditorer i en periode. Men alle disse ”tricks” virker kun på kort sigt: de er ikke en reel løsning på problemet. Det eneste man får ud af at udskyde sine problemer på den måde er, at ens gæld vokser endnu mere, og dermed bliver endnu sværere at håndtere.

Den eneste vej ud af problemet er, at finde modet til at spørge om Hjælp til økonimien. Der er ressourcer derude til folk, der står i gæld til halsen, og ikke ved hvad de skal gøre ved det. Det er typisk ikke hjælp der er mangel på – det der mangler er modet til, at anmode om den hjælp, der er til rådighed.

Jeg ved det er svært at gøre, og hvis problemet virkeligt har vokset sig stort, så kan det være endnu sværere. Men jeg har et godt råd til, hvordan du finder modet til at spørge om hjælp. Tænk over hvem du stoler allermest på din omgangskreds. Er der nogen du føler, at du ville kunne fortælle hvad som helst, uden at de dømmer dig? Ring til den person, og invitér dem på en kop kaffe. Den her person behøver ikke at have styr på økonomi eller gæld, og de behøver på ingen måde have nogen som helst chance for at hjælpe dig. Det er ikke pointen her: målet er udelukkende, at du åbner op overfor nogen om, at du har brug for hjælp til din gæld. Når først du har fået taget hul på den byld, så vil du finde det langt nemmere rent faktisk at opsøge hjælp hos nogen, der kan give dig den fornødne rådgivning.