Vælg Dine Venner ud Fra Mavefornemmelsen og Hav Det Sjovere

Kan du huske hvem din bedste ven var henne i børnehaven? Hvad med i de forskellige klassetrin henne i skolen? Jeg er sikker på, at du igennem meget af din barndom, har haft forskellige venner, som du havde det bedst sammen med. Det var dem, det var sjovest at lege med, og som du havde den bedste forbindelse til. Det var endda simpelt og lige til! Børn har ikke en lang liste over kriterier for gode venner, som vi voksne nogle gange ender med at tilgå venskaber ud fra. Børn er ligeglade med, om det andet barn har samme hobbyer som dem. De går ikke op i, hvem den andens familie stemmer på til valget, eller hvor mange penge de har. Alle disse ”logiske” ting, som vi synes burde have noget at gøre med, hvor kompatible vi er med andre mennesker, har intet at skulle have sagt i børns venskaber. Alligevel er de venskaber vi laver som børn nogle af de tætteste vi nogensinde får: og for nogle, holder de venskaber hele livet igennem.

Hemmeligheden her er, at børn vælger deres venner ud fra mavefornemmelsen. Det er det eneste de har at gå efter: samfundet har endnu ikke forurenet deres syn på verden med al dens politik og systematiske spilleregler. Det er derfor vores helt naturlige instinkter der har betydning for, hvem vi danner bånd med. Det viser sig, at denne mavefornemmelse er utroligt god til, at finde folk som vi har det sjovt sammen med – uanset hvor forskellige vi så end måtte se ud på overfladen eller på bankkontoen.

Dette var noget der gik op for mig for godt 5 år siden, og siden da har jeg valgt mine venner ud fra mavefornemmelsen og intet andet. Det har resulteret i de bedste venskaber en mand kan ønske sig. Mange af disse venskaber er nogle, som andre finder ganske overraskende. Selvom jeg arbejder som advokat, og til daglig går klædt i jakkesæt, så kommer du aldrig til at se flere læderjakker, end hvis du besøger mig i weekenden: der har jeg nemlig vennerne på besøg til et spil poker. Mine poker venner har baggrunde og jobs, der er meget forskellige fra hvordan mit eget liv ser ud: men vi gav hinanden en chance på baggrund af vores mavefornemmelser, og det betød at vi pludseligt begyndte at opdage interessante overlap. Overlap som førte til nogle af de sjoveste og mest interessante oplevelser og samtaler i mit liv.

Så giv det en chance! Tag til et arrangement eller en bar, som du normalt aldrig ville besøge. Start samtaler med fremmede mennesker, der ikke klæder eller opfører sig som du gør. Lad så din mavefornemmelse bestemme, hvem du bruger mere tid sammen med, og hvem du ikke gør. Det vil med sikkerhed føre til et sjovere liv!