Der har de seneste år været en voksende interesse og opmærksomhed på privatliv i Danmark, og det skyldes med stor sandsynlighed den konstant voksende form for overvågning vi er under, grundet vores brug af teknologi. Vi benytter i dag smart teknologi stort set alle steder i hjemmet, og har en kraftfuld computer liggende i vores lomme, i form af vores smartphone. Mange virksomheder har desuden regnet ud, at folk elsker et godt tilbud – og at “gratis” er det bedste tilbud, man kan håbe på at få. De har derfor, med stor success, skiftet forretningsmodellen ud, så det ikke længere er deres service-ydelse de tjener penge på, men derimod deres brugere.
Har du nogensinde undret dig over, hvordan en hjemmeside kan løbe rundt, hvis den ikke koster dig penge at bruge? Nu om dage er hjemmesider ikke bare fyldt med statisk indhold, som en slags digitalt alternativ til aviser og blade, men er i stedet avancerede computer-programmer der kan gøre alt fra at søge, til at lade dig tjekke og sende sikker email, eller skabe kontakt til venner og bekendte over hele verden. Det er ikke billigt for en virksomhed at køre sådan en service, og da helt sikkert ikke gratis! Men hvordan kan det så være, at de bliver ved med at være der, og endda vokser med lysets hast? De største virksomheder i dag er online-virksomheder, der ikke tager sig betalt direkte for det, der umiddelbart er deres kerne-produkt: alle og enhver kan gå ind, og bruge det, helt og aldeles “gratis.”
Men der er en grund til, at gratis sættes i gåse-øjne: godt nok betaler vi ikke med penge, men vi betaler i stedet med vores personlige oplysninger. Vi lader disse sider danne sig et billede af os, som er langt mere detaljeret, end de fleste ville være villige til, at dele med venner eller endda familie. Søgemaskinerne kender alle dine spørgsmål og interesser, mens de sociale medier ved hvem du er venner med, hvor godt I kan lide hinanden og meget mere. Denne information er rigtigt mange penge værd for virksomhederne: de kan nemlig bruge den til, at levere reklamer med umådelig nøjagtighed.
Væk er de dage, hvor folk der gerne ville sælge et produkt, var nødt til at sende reklame-brochurer ud til hele byen, eller annoncere i avisen. Nu om dage kan man vælge at markedsføre til helt specifikke grupper af personer. Jo mere man ved om dig, jo bedre kan man sende reklame din vej, som har stor chance for at være noget du kunne finde på at købe. Derfor indsamles der private informationer på livet løs: så disse kan sælges videre til annoncører, der gerne vil sælge dig ting.
Men hvad sker der, når denne information bliver stjålet? Eller hvis dem, der opbevarer dem, pludseligt får andre idéer om, hvad den kan bruges til? Det er disse spørgsmål, der har fået EU politikerne til at rejse sig, og få lagt en stram lovgivning på området. En lovgivning, der er god for danskerne.
