Home Guide Sådan Sælger du Sommerferiens Planer til Dine Børn

Sådan Sælger du Sommerferiens Planer til Dine Børn

0
Sådan Sælger du Sommerferiens Planer til Dine Børn

Børn er de værste kunder du kan forestille dig. Det lyder måske hårdt, men som erfaren sælger kan jeg fortælle dig, at det er sandheden. Jeg har solgt alt imellem himmel og jord, til alt fra nybagte forældre og til direktører af store internationale virksomheder. Ethvert produkt, og enhver kunde, kommer med sine egne udfordringer. Men hvis jeg skulle vælge imellem at sælge sand til en garvet forretningsmand i Sahara, med årevis af erfaring og træning i benhård forhandling, og så at skulle overbevise mine børn om noget, så ville jeg klart foretrække at skulle ud i ørkenen. Børn har nemlig et helt andet syn på tingene, der ofte kan virke kaotisk. Specielt når det er ens egne børn – for så bliver der blandet en masse følelser ind i det, og det er børnene ganske klar over.

Men hvad hvis jeg fortalte dig, at der er en måde, at kommunikere nemt og effektivt med dine børn på? Det tog mig lang tid at knække den nød, men mine mange år som sælger lod mig ikke give op. Jeg vidste at der måtte være en måde, at forstå mine børn på, som ville åbne op for effektiv kommunikation. Man skal bare ikke give op.

Når jeg deler dette værktøj med dig, så vil du også hurtigt kunne styrke dig bånd med dine børn. Pludseligt vil du kunne få dem til at glæde sig ligeså meget til en tur til stranden, som til to ugers camping med badeland i Nordjylland. Hver gang dine børn står nede i supermarkedet og tigger om det ene eller det andet, vil du kunne indgå en konstruktiv dialog med dem, hvor I til sidst er enige om, hvad der skal i kurven. Du vil med andre ord blive til den forælder, som du altid har ønsket, at du kunne være. Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det nok fordi, du håber på et magisk ord eller en generisk sætning, der altid virker.

Det er desværre ikke sådan verden hænger sammen. Du kan få alle de effekter jeg har beskrevet ovenfor, men det kræver hårdt arbejde og disciplin. Der er nemlig ikke ét trick der virker på alle. Ligesom med alle andre former for salg, så er du nødt til at sætte dig godt og grundigt ind i den, du taler med. Når det kommer til dine børn, så har du heldigvis både motivationen og muligheden for, at forstå dem bedre, end noget andet menneske. Du er nødt at opbygge så god en forbindelse med dit barn, at du helt glemmer dig selv i processen. Når du er i stand til at se verden fra dit barns øjne, så vil du vide nøjagtigt hvordan du skal præsentere tingene for, at de vil synes godt om dem.