Mobil

Sådan Kommer du Ovenpå de Pinlige Øjeblikke

Det er helt og aldeles umuligt, at gå igennem livet, uden at gøre noget pinligt på et eller andet tidspunkt. Det er jo klart: hvordan skulle vi dog være blevet født som helt perfekte mennesker? Den måde vi lærer på her i livet, er ved at lave fejl og så lære af dem. Hvis vi aldrig begik fejl, ville vi ikke lære noget som helst. Kan du forestille dig sådan et vidunderbarn? Der bare blev født helt fuldstændigt fejlfrit. Et lille spædbarn der kunne gå på toilet af sig selv, fra det minut det blev født. Et barn der aldrig faldt og slog sig, fordi det havde perfekt styr over sine arme og ben.

Vi ville faktisk være nødt til at gå endnu længere. Langt de fleste af vores pinlige øjeblikke som voksne er nemlig produkter af ting vi ikke kunne vide. Som da du tog en moss copenhagen kjole på til en stor fest, og det viser sig at værtinden har nøjagtigt den samme kjole: det er da utroligt pinligt, men hvordan skulle du dog have vidst det? Det perfekte barn, der aldrig gjorde noget pinligt i hele sit liv, ville altså være nødt til at kunne se ud i fremtiden.

Med andre ord, ville det eneste tænkelige liv, hvor pinlige stunder aldrig ville opstå, ikke være værd at leve. Den ufejlbarlige person ville blive født med alt der var værd at vide, kunne forudse alt hvad der ville komme til at ske, og altså leve det kedeligste liv i verden. Det kan knap nok kaldes for at leve!

Så vær glad for, at du har pinlige øjeblikke. Jeg ved godt, at det er hårdt når du står i situationen, men husk på at du ikke kan gøre for det. Du lavede en fejl, ligesom alle andre mennesker gør af og til, og det er bare sådan det er. Måske kan du lære af fejlen: måske er der noget, du vil gøre anderledes fremover. Og det er da en fantastisk ting! Det betyder at du er vokset som menneske, og har fået en bedre tilgang til verden. Det kan også være, at du ikke kunne have gjort noget anderledes, og bare var uheldig: og igen er det da fantastisk! Verden er så forunderlig og uforudsigelig, at du kan værdsætte hvert et sekund af den. Husk på, at du ikke kan rejse tilbage i tiden og lave om på noget. Tingene er som de er, og det handler om at få mest muligt ud af dem. Forstå din fortid, anerkend din nutid og forsøg at lade den informere din fremtid.

Det er menneskeligt at fejle, og pinlige øjeblikke er en helt naturlig del af ethvert menneskeliv. Ved at acceptere dem, kan du hurtigt komme videre, frem for at dvæle ved noget du alligevel ikke kan lave om på.