Hvis vi spoler tiden nogle generationer tilbage, så var chefen i en virksomhed, en person der styrede alting med jernhånd. Ingen turde sige ham eller hende imod, og indvendinger blev typisk straffet med en fyring eller en løftet pegefinger. I dag ser tingene dog anderledes ud. Det har været en ganske naturlig form for evolution, hvor de virksomheder der eksperimenterede med andre styreformer, endte med at vinde.
Det er slet ikke så svært at se hvorfor det gik sådan, når nu vi kigger lidt tilbage. Det skal dog siges, at det altid er let at være bagklog: virksomhedsejerne dengang gjorde bare hvad de vidste virkede, og så ikke nogen grund til at eksperimentere. Men når ingen tør sige chefen imod, så går der rigtigt meget værdifuld information tabt. Tænk på en virksomhed der eksempelvis trykker og sælger aviser. Det er et godt eksempelvis, fordi aviser blev solgt dengang, og stadig bliver solgt den dag i dag. Hvor meget ved chefen egentligt om sine læsere? Svaret er, at han sjældent ved særligt meget.
Men hvis du tager fat i sælgerne, som står på gaden hver dag, og forsøger at sælge avisen til forbipasserende, så vil de kunne fortælle rigtigt mange historier. Kunderne – både dem, der er tilfredse, og dem der mener avisen kunne være bedre – har det nemlig med at fortælle disse sælgere, hvad de synes om avisen. Hvis chefen foreslår at avisen skal begynde at fokusere mere på sport, så er det altså sælgerne der har den bedste idé om, hvordan det vil blive taget imod af de typiske læsere der går på gaden. I en virksomhed, hvor sælgerne ikke rækker hånden i vejret, og siger hvis det er en dårlig ide, vil man let komme til at lave fejltagelser der vil koste virksomheden dyrt. I virksomheder hvor man derimod giver talerum til alle, vil man kunne få fat i denne vigtige information, og forme virksomhedens beslutninger efter dem.
I moderne tid, er vi gået mere og mere i den retning. Mødeplanlægning til virksomheder er noget der er vokset helt enormt, fordi det giver mulighed for at alle og enhver kan indkalde til møder med de relevante mennesker, frem for at lade det være en rent topstyret proces. Vi har altså for længst lagt den gamle rigide styreform bag os, og bevæger os mere og mere hen imod en demokratisk form for intern beslutningsproces i de danske virksomheder.
I sidste endte betyder det, at magt ikke er noget man har, bare på grund af sin position: det er noget man skal gøre sig fortjent til. Hver enkelt medarbejders værdi stråler fuldt igennem, og man vurderes først og fremmest på sin evne til at producere værdi. Virksomheder der formår at tage dette til hjerte, er dem der vil klare sig bedst i konkurrencen.
