Jagt

Hvordan kommer jeg i gang med jagt?

Forstil dig dette: Solens stråler spreder sig i en lys lue i horisonten. De skrappe orange farver danner en brændende bro mellem natten og dagen. En frisk brise rammer dine næsebor og giver en frisk fornemmelse gennem luftvejene og helt ned i maven. Fortættede vanddråber fra nattens dug fylder luften. Fuglekvidder tager til i styrke og opmærksomheden intensiveres. Det er nu. Her står han. De dyb brune øjne stirrer koldt direkte mod enebærbusken. ”Dryp”. Dråben rammer spidsen af dit gevær og bryder den ellers stille morgen.

I Danmark er der er 176.000 aktive jægere, der hvert år indløser sit jagttegn. Hvert år tilmelder ca. 7000 nye danskere sig til miljøstyrelsens jagttegnskurser. For at komme i betragtning til at tage jagttegn, skal man bestå jagtprøven, der koster 500 kr. i afgift samt 21 kr. i ansvarsforsikring.

Fra du starter på jagtprøven og til du står med dit færdige jagttegn i hånden, skal du igennem et jagttegnskursus, der følges op af en skriftlig prøve samt en praktisk jagtprøve. Herefter afsluttes jagttegnet med en haglskydeprøve inden det endelige jagttegn er bestået. Det er bestemt ikke en garanti for, at få jagttegnet, da det kun er ca. 2500 danskere, der hvert år får fingrene i det gyldne bevis. Herefter har du tilladelse til hagljagt i Danmark og kan efterfølgende udvide dit jagttegn.

Hvad skal jeg bruge?

Er du kommet igennem nøglehullet og blevet en del af den lukkede klub for jægere? Så skal du naturligvis gøre dig en overvejelse om, hvilken form for jagt, du ønsker at tage på. Dette har betydning for valg af våben. Der er uendeligt mange forskellige at vælge imellem, og det anbefales at tage ud til en autoriseret forhandler og få en snak om, hvilket våben, der passer bedst til lige præcis dig.

Når du har anskaffet dig et våben, er det vigtigt at kunne opbevare det forsvarligt. Det kan være en fordel at investere i en god våbentaske, der beskytter dit våben. Våbentasker findes både i hardcase og i stof samt med eller uden ekstra lommer. Derudover er et våbenskab essentielt og lovpligtigt at anvende til permanent opbevaring af våben. Vejer skabet under 1000 kg, så skal det boltes forsvarligt fast til væg eller gulv. Når du investerer i et våbenskab, kan det anbefales fra start af at købe et i god kvalitet. Et våbenskab holder ofte i utroligt mange år og kræver stort set ingen vedligeholdelse. Derfor kan det godt betale sig at investere i et skab, der med sikkerhed skaber glæde i mange år frem. Det anbefales altid at købe et våbenskab, der har plads til mindst 2 ekstra våben end ens nuværende behov. Dermed undgår man at skulle skifte skabet grundet for lidt plads.

Stolt af dit nye grej

Nu hvor du har fået det ønskede våben samt opbevaring hertil er der intet at sige til, hvis du er stolt af dit nye grej. Der er dog lige et par råd på vejen, så du sikrer dig, at våbnet forbliver dit.

– Undgå at skildre med, at du har våben i huset

– Gem aldrig en ekstra nøgle i nærheden af skabet

– Skriv på skabet, at det kun indeholder våben

Når du informerer en evt. indbrudstyv om indholdet af skabet, kan du muligvis undgå at skabet bliver brudt op, da våben sjældent har stor værdi for tyven.

Du er nu klar til at finde det jagtområde, der passer perfekt til dig, og du kan se frem til at blive bidt af sporten og være en del af det 176.000 personer store danske jægerfællesskab.