Hus

Hvor Stort eller Småt Skal Huset Være

Der er mange mennesker der er på jagt efter bolig for tiden, og det kan være noget af en uoverskuelig opgave. Der er mange ting at tage højde for, når man leder efter sit nye hjem. En af de faktorer, som der er mange huskøbere der er i tvivl om, er hvor stort eller småt et hus de skal kigge efter.

Før i tiden var det ikke rigtigt noget folk følte de behøv at tænke over. Den gamle tilgang var, at jo større et hus du kunne få for dine penge jo bedre. Man skulle selvfølgeligt ikke gå for meget på kompromis med lokation og deslige, men grundtanken var stadig, at jo større huset var jo bedre. Det var dels et produkt af, at økonomien stod rigtigt stærkt dengang, og det var moderne at vise sin økonomiske styrke frem, ved at have et stort og flot hus. Samtidig var det meget udbredt i samfundet, at par gerne ville have mange børn. Et stort hus ville derfor være den mest fremtidssikre løsning, da det ville give plads til en stor familie.

Men i dag ser tingene anderledes ud. De fleste par i dag har faktisk ikke planer om at få en kæmpe stor familie, men planlægger kun at få et enkelt barn eller to. Der er også flere par, der aktivt vælger ikke at få børn. Den fokus der er kommet på miljøet, og den måde vi mennesker er skyld i at vores planet ødelægges, har også skiftet ”moden” i forhold til husenes størrelse. Et stort hus er typisk mindre energi-effektivt, og signalerer ikke rigtigt de grønne værdier, som man i dag sigter efter.

Men vi er lidt i en overgangsfase, og det er derfor ikke helt nemt at finde ud af, hvor meget man bør lade størrelsen af huset veje ind. Mit personlige råd er, at glemme idéen om at luksus behøver at være stort. Prøv at tage ud til en bilforhandler og sæt dig ind i en bil fra Mercedes A Klasse. Bilen er relativt stor, men den fylder ikke mere på vejen, end så mange andre biler. Det er derimod alle de andre faktorer der gør bilen til noget specielt. Det samme gør sig gældende for jeres fremtidige hjem: det er ikke størrelsen der ender med at gøre forskellen. Kig i stedet på byggekvaliteten, og alle de andre ting I leder efter i et godt hjem. Det er muligt at indrette et lille hus til at være et stort og kærligt hjem.

Så lad være med at lade størrelsen komme i fokus. Lad ikke den ældre generation presse jer til at købe noget stort, bare fordi det var moderne en gang. Og lad jer ikke presse til at købe noget alt for småt, bare fordi de grønne værdier er i ultra fokus for tiden. Vælg det hjem der har de rigtige ting for jer og jeres måske fremtidige familie.