Ferie

Gode råd til en aktiv ferie

Der findes mange forskellige måder at holde en aktiv ferie på. Man kan tage sydpå, hvor der findes en lang række forskellige træningshoteller. Der findes eksempelvis det populære træningshotel Club La Santa på Lanzarote, som har fået meget ros. Her er der både tid til motion og afslapning, og så er det gode vejr en ekstra fordel. En aktiv ferie behøver dog ikke foregå i luksuriøse omgivelser under sydens sol. En aktiv ferie kan nemlig også være en vandreferie eller en cykelferie for hele familien. Hvis du står og overvejer en aktiv ferie, så er det nu du skal læse med. I denne artikel får du nemlig gode råd med på vejen.

Hvor skal turen gå hen?

Som du kan læse ovenfor, er der en lang række forskellige muligheder for en aktiv ferie, og det første og måske vigtigste råd er, at du vælger ud fra dit eget behov. Hvis du vælger en aktiv ferie, som slet ikke passer til dig, dine præferencer og din form, risikerer du, at det ikke bliver sjovt men i stedet for noget, der blot skal overstås hurtigst muligt. Du skal også huske, at det er ferie du er på, så der skal også være tid til at nyde det. Hvis du har børn med på din aktive ferie, skal du selvfølgelig også huske at vælge en destination, som passer til dem, så hele familien kan nyde turen sammen.

 

Du skal ikke gå ned på udstyr

På en aktiv ferie er det ekstremt vigtigt, at man har det helt rette grej med. Og så sidder du nok med spørgsmålet ”hvad er det rette grej?”. Det spørgsmål kan være svært at besvare, da det jo først og fremmest afhænger af, hvilken slags ferie du skal på. Der er stor forskel på, om du skal ud og cykle i bjergene, om du skal ud og vandre, om du skal klatre eller om du skal noget helt fjerde. Som udgangspunkt er det uanset ferietype vigtigt at have styr på beklædning og fodtøj. Forkert valg af beklædning og fodtøj kan resultere i skader og vabler og kan i værste fald sætte en stopper for din ferie. Derfor anbefales det blandt andet, at alle former for sko gås til et stykke tid inden du skal afsted, så du ved, at de passer til dine fødder. Andet udstyr afhænger af din ferietype, hvor du muligvis får brug for at investere i mountainbike, drikkesystem eller noget helt tredje.

 

Storbyferie er også en aktiv ferie

Selvom aktiv ferie lyder som noget, der skal foregå i løb, på cykel eller på træningshold på Club La Santa, så findes der også en række andre aktive ferier. Synes du en cykelferie bliver lidt for omfattende men er også for rastløs til en uge på en strand, så er løsningen måske en storbyferie. På en storbyferie er du aktiv på en helt anden måde end på en cykelferie eller en vandretur. Man bevæger sig nemlig automatisk rigtig meget på en storbyferie, fordi man går mange kilometer imellem de mange seværdigheder.