Fire steder i Danmark, du skal se

Dansk strand

I en mere og mere globaliseret verden er der ikke længere langt til hverken Los Angeles eller Tokyo. Vi rejser meget mere for at se, hvordan verden ser ud andre steder. Dog har denne globalisering også en negativ effekt på miljøet, og vi burde måske prøve at rejse til steder, vi ikke har været, men som er i nærheden af os.

Der er for eksempel rigtig mange steder, som mange danskere aldrig nogensinde har set, som kun er ganske få timer væk i bil eller offentlig transport. Herunder vil jeg her foreslå fire steder i vores dejlige Danmark, som man burde se.

 

ARoS

ARoS er et Nordeuropas største kunstmuseer. Museet ligger i midten af Aarhus og er på over 20.700 kvadratmeter fordelt på ti etager. Dermed har ARoS også meget at byde på. Du finder kunst fra den danske guldalder til modernismens tid. Derudover er der mange forskellige udstillinger med nulevende kunstnere.

Museets varemærke er nok den fem meter høje skulptur af en dreng, der sidder på hug. Kunstværket hedder Boy og er lavet af den australske kunstner Ron Mueck.

 

Møns Klint

Et fantastisk natursmukt område, som strækker sig over syv kilometer fra Møns Fyr til Liselund Slotspark. Med det højest punkt, Dronningestolen, på 128 meter, er det Danmarks højeste klint. På klinten kan man gå lange ture og nyde den fænomenale udsigt. Naturen er på UNESCOs biosfæreliste, som lægger vægt på natur af høj kvalitet, som samtidig er bestående af en sjælden overflod og kombination af sårbare plante- og dyrearter.

 

Tivoli

I 1843 blev Tivoli i København opført og er siden blevet en af Danmarks mest eftertragtede attraktioner. Dog er det ikke alle, der har været i Tivoli, og det er et sted, jeg foreslår, at man tager sine børn. Dette er nemlig et sted for fantasiernes og historiernes opfyldelse, hvilket vil glæde alle små.

Stedet er selvfølgelig fyldt med sjove forlystelser, f.eks. en af verdens ældste trærutsjebaner, som blev bygget i 1914, men der er også en masse lækre restauranter, hvor man kan få et ordentligt måltid.

Tivoli er placeret i midten af København og er faktisk nabo til Københavns Hovedbanegård. Derudover er strøget kun 10 minutters gang væk, så du kan også lige nå at shoppe lidt kjoler, skjorter eller hvad du nu har brug for.

 

Skagen

Skagen er en hyggelig by i Vendsyssel. Byen er et mål for mange turister og burde også være det for flere danskere. Området byder på kulturelle historier, såsom skagensmalerne, og ikke mindst fantastisk natur. Derudover er Grenen, stedet hvor Kattegat og Skagerrak mødes, og Den Tilsandede Kirke også i det omkringliggende område.

Med andre ord, så er der mange forskellige ting at tage sig til i Danmarks nordligste by.

Det var mine fire bud på steder, man skal se i Danmark. Se at komme afsted.