Der har været rigtigt mange debatter omkring ældreplejen her i Danmark, og med god grund. Vi lever i et land hvor alle er lige, og hvor vi går op i, at alle skal behandles på en god og fair måde. Derfor skærer det os i hjertet når journalister dykker dybt ned i den danske ældrepleje, og finder store og systematiske problemer. De ældre mennesker er jo vores forældre og bedsteforældre: det er mennesker der har levet at langt og hårdt liv, har bidraget til og opbygget det samfund vi lever i i dag, og som selvfølgeligt fortjener værdighed nu hvor de er blevet ældre, og det er blevet vores generations tur til at løfte byrderne. Vi kan ikke bare smide dem væk, når de ikke længere kan bidrage: det er ikke fair. Derudover er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi også selv bliver gamle engang: hvordan kan vi på nogen måde forvente at blive behandlet godt, når vi selv er gamle, hvis vi ikke behandler vores egne ældre ordentligt nu?
Debatterne har hjulpet, og der er blevet mere fokus på hvordan ældreplejen og plejehjem tager sig af de ældre. Det er selvfølgeligt ikke et problem, der er blevet helt løst. Det er jo desværre ofte et spørgsmål om økonomi: politikerne snakker hele tiden om budgetter og skatte-lettelser. Det er trods alt deres arbejde, og det er på både godt og ondt. Men når man sparer penge på ældreplejen, så er det da klart, at man heller ikke kan forvente at den gør ligeså meget for de ældre, som den gjorde under det gamle budget. Samtidig står vi jo i den svære situation, at vi har rigtigt mange ældre, og ikke særligt mange unge mennesker: det betyder at mængden af skatteydere er faldet, mens mængden af personer der skal have deres pension og deres pleje er steget. Det kunne godt have katastrofale konsekvenser. Men der er en løsning.
Det er det gode gamle løftestangsprincip: med noget så simpelt som en pind og en sten, kan du komme til at løfte og flytte en tung genstand, som du slet ikke ville kunne skubbe til uden den hjælp. Moderne teknologi tilbyder det samme princip: vi kan gøre mere med mindre. Ved at bruge teknologi på en fornuftig måde i ældre-sektoren kan vi altså tilbyde de ældre en bedre og mere værdig behandling for færre penge. Det skal selvfølgeligt ikke være en undskyldning for at sænke budgettet endnu mere: men det giver os nogle muligheder for at gøre mere, med det, der er tilgængeligt.
Et af de tydeligste eksempler på, hvordan teknologien allerede nu hjælper de ældre, finder vi i brugen af en gps tracker til personer med demens. Før i tiden var der kun to muligheder: enten havde man nok personale til, at der altid var nogen der kunne følge den ældre rundt når de ønskede at gå udenfor, og ellers låste man dem inde. Ældre demente mennesker kan nemt forvilde sig væk og komme til skade. Men det er ikke værdigt at låse de ældre inde. Med en GPS tracker er det ikke længere nødvendigt: nu kan man gøre mere, med mindre. Den ældre kan bevæge sig helt frit rundt, og behøver hverken spørge om lov eller have nogen med på slæb. Hvis vedkommende ikke selv kan finde tilbage, så kan personalet eller en pårørende hurtigt finde dem via GPS. Der skal altså mindre personale til for at give den ældre endnu mere frihed.
