De 3 mest oversete dage i elevers liv

Skole

Nogle dage er vigtigere end andre. Måske synes du, at lørdag og søndag er vigtigere end hverdagene, hvor mandag klart er den værste. Det kan også være, at den dag, du ser mest frem til hvert år, er den dag, sommerferien starter. Juleferien må man heller ikke glemme, men der er nu en gang en lang række andre dage, som er værd at huske på, som er helt unikke for elever. Vi skriver her om tre af de dage, vi synes både forældre og elever bør tænke lidt mere over.

Studiepraktik på de forskellige universiteter rundt omkring i landet foregår typisk i løbet af en enkelt dag eller to. Det er en dag, der virkelig kan få ens liv til at gå i en helt anden retning, hvis man bruger den fornuftigt. Mange har ikke rigtig nogen ide om, hvad de vil, når de bliver færdige, uanset om det er folkeskolen, gymnasiet eller en helt tredje skole, de går på. De fleste kan dog alligevel finde på et eller andet, der lyder mere interessant end at være skolelærer eller skraldemand. Når de så tager i studiepraktik og finder ud af mere om det karrierevalg, der umiddelbart tiltaler dem mest, så kan det enten bekræfte eller afkræfte deres mistanke om, at det er en interessant form for arbejde.

Det er dog primært gymnasieelever, der tager i studiepraktik, sådan som det er lige nu. Det er en synd og en skam, at eleverne i folkeskole ikke så tit tager i studiepraktik, for man kan faktisk få meget ud af det allerede på det punkt i ens liv. Folkeskoleelever har dog et andet valg, de kan træffe, som ikke alle tager stilling til. Efterskolernes dag er den dag på året, hvor de ældre elever i folkeskolen kan besøger en efterskole og så, om det kunne ske at være noget for dem. Og det er det virkelig tit for dem, der rent faktisk gør brug af dagen, uanset om deres forældre tvang dem eller de selv foreslog det.

Den mest oversete dag i skoleelevers liv er dog den dag, de starter i skole. Der bliver alt for sjældent taget stilling til, om nogle af de mange alternativer ville være bedre. Det er et valg, som forældrene første gang tager, når barnet er fem eller seks år, men for de fleste forældre er det ikke et valg, men derimod en selvfølge, at deres barn skal starte i den danske folkeskole. Selv dem, der vælger at sende deres børn i en friskole eller for den sags skyld en privatskole har sjældent et godt overblik over hvilke muligheder, de har at vælge imellem – på trods af, at det kommer til at få stor betydning for barnets videre udvikling de næste ti år, hvis ikke mere.