Home Livsstil Danskerne er Vilde med Chat og SMS

Danskerne er Vilde med Chat og SMS

0
Danskerne er Vilde med Chat og SMS

Mange af de teknologiske gennembrud vi har været vidne til de seneste årtier har handlet om, at bringe mere information ind i diverse ting. Internetforbindelserne er blevet hurtigere end de nogensinde har været før, så folk kan hente og sende mere information på én gang. Telefoner er blevet til avancerede computere i lommeformat, og kan nu behandle og opbevare mere information end nogensinde før. De film vi ser i fjernsynet er i 4K størrelse, så de indeholder mange flere detaljer, end film hidtil har gjort. Man kan søge Gældsrådgivning på internettet, og få lavet en detaljeret analyse ved hjælp af computeren. Det virker altså som et gentagende mønster, at teknologisk udvikling fører til mere information. Men der er ét område, hvor teknologien og det moderne liv i stedet har skåret ned på information. Og det er interessant nok i forbindelse med menneskelig interaktion.

Tænk over det. Hvis vi går tilbage til før telefonerne og brevene blev opfundet, så var der kun én måde at kommunikere med hinanden på: ved at tale sammen. Det er den rigeste form for kommunikation som vi mennesker overhovedet er i stand til at lave. Når vi kommunikerer ansigt til ansigt, så sender og modtager vi information på tværs af en helt masse kanaler på én gang. Der er de ord vi siger, den måde vi siger ordene på, vores toneleje, vores kropssprog og ansigtsudtryk. Det hele hænger sammen og bruges til at forme budskabet på så præcis en måde som muligt. Senere opfandt vi så brevet. Det gjorde vi ikke for at kunne kommunikere tydeligere, men som et kompromis der var nødvendigt, for at kunne kommunikere på tværs af store afstande. Et brev indeholdt tydeligt mindre information end en samtale, men til gengæld kunne det let transporteres. Så kom telefonen. Den bragte lidt mere information ind i kommunikationen end brevet gjorde, idet man stadig kunne opfatte tonalitet og pauser i talen. Det er dog stadig sølle, i forhold til den righed der er forbundet med en traditionel samtale.

Senere kom SMS’erne, så man kunne sende små beskeder til hinanden fra telefonen. De var begrænset til 160 tegn. Det er altså ikke alene mindre information end en telefonsamtale: det er betydeligt mindre end et brev. Alligevel blev de helt utroligt populære. Så kom chat-programmerne, der gjorde op med begrænsningen på 160 tegn, men som stadig kun var tekst. Det var bare digitale breve, men med mindre omhyggelighed og informationsdensitet.

Video opkald forsøgte at komme på banen, og var vores mulighed for at komme tæt på den fulde informationsstrøm fra en rigtig samtale. Men de slog ikke rigtigt igennem. Vi er simpelthen for vilde med chat og SMS. Den største og mest populære teknologi er også den, der kan bære mindst mulig information.