Der er mange danskere der har en lyst til at rejse og opleve ting, men som aldrig rigtigt får gjort noget ved det. Dagligdagen er fyldt med ting der skal gøres, og selv hvis man finder tid til at planlægge et eventyr, så kan det være næsten umuligt at finde både tid og energi til rent faktisk at føre disse planer ud i livet. Derfor er det så dejligt inspirerende at tale med folk, der har formået at blive vaskeægte opdagelsesrejsende i moderne tid: de viser os, at det vi drømmer om, skam er muligt.
Denne artikel er produktet af en samtale med en af Danmarks nulevende oplevelsesrejsende: Thomas Birkeskov. Thomas har et velbetalt fuldtidsarbejde, og arbejder ofte op til 80 timer om ugen. Alligevel finder han tid til at tage ud på eventyr en gang imellem. Her snakker vi ikke den typiske uge sydpå, hvor man bare ligger på en strand hele dagen og spiser al sin mad på samme resort. Nej, Thomas elsker at komme ud og få nye oplevelser. Han kan ikke sidde stille, og får konstant nye idéer til ting, han kan prøve af. Hvordan finder han dog tiden og overskuddet til det?
Thomas fortæller os, at det handler om prioritering. Mange kunne godt ”tænke sig” mere tid til oplevelser og eventyr – men hvor meget brænder de rent faktisk for det? Hvis det virkeligt er noget der betyder noget for dig, så kan du finde tiden og energien til at gøre drømmene til virkelighed. Det hele handler om prioritering, og det er ikke alle, der reelt prioriterer eventyr højere end komfort eller afslapning. At man tager på eventyr betyder dog ikke, at man er nødt til at droppe komfort og luksus helt, og det er særligt tydeligt i Thomas’ valg af bil. Thomas kører nemlig i en Marco Polo fra Mercedes, og det er centrum for langt størstedelen af de rejser og oplevelser han tager på.
Ved at køre i en Marco Polo når han er på eventyr, er der nemlig en masse problemer og planlægning der kan spares væk. Det eneste Thomas behøver at beslutte sig for er hvilken retning han gerne vil køre i, og så kan han ellers komme afsted. Ingen grund til at lave hotel reservationer eller have en eksakt destination i tankerne: det er bare ind hans Mercedes og så afsted. Marco Polo har nemlig både sovepladser og indbygget køkken, og har alt hvad der skal til for et vellykket eventyr.
Selvom der ikke er helt så meget plads i en Marco Polo som på et værelse i et luksus resort, så bliver der faktisk ikke rigtigt gået på kompromis med oplevelsen eller komforten. Sengen i Marco Polos pop-op tag er nemlig super behagelig, og kan let konkurrere med sengen i mange hoteller. Bilen kommer desuden med et trægulv og flotte detaljer, der giver fornemmelsen af høj klasse – også selvom det ”bare” er en bil.