Når man bor i et land, kommer man hurtigt til at tage det hele for givet. Prøv bare at tænke på der, hvor du selv bor: lokalområdet, de nærmeste byer, kommunen og hele landet. Har du oplevet alt, hvad der er værd at opleve, i hvert af disse lag? Hvis du fik til opgave, at vise nogle turister rundt, hvad ville du så vise dem? Hvis du er som mange andre danskere, så kender du til rigtigt mange steder, som turister ville være interesserede i at se – og alligevel har du aldrig selv set dem!
Det er meget naturligt, og skyldes egentligt bare, at vi har en fornemmelse af, at intet haster. Vi har boet hvor vi gør i mange år, og forestiller os, at vi fortsat vil bo der mange år endnu. Så hvorfor skynde sig ud, at se seværdighederne i området? Jo tættere de er på, jo mindre pres føler vi for, at tage hen at opleve dem. Men det er farligt: de fleste kommer faktisk aldrig hen at se de fantastiske ting og steder, som ligger bare få minutter fra hjemmet. Vi føler at vi har alt tid i verden, og ender med at løbe tør. Det er en kæmpe skam.
Derfor besluttede Thomas Krage og jeg os for, at vi skulle ud at opleve lille Danmark. Vi har begge elsket at rejse rundt til forskellige lande: det startede med en Interrail tur, og udviklede sig til årlige backpacker ture i vores ungdom. Nu, hvor vi er blevet ældre, bor vi på hoteller og tager på knap så fysisk krævende eventyr: men vi opsøger stadig det, der er nyt og interessant. Efter vi havde besøg af en ven, vi havde lavet os på en af vores mange turer til Tyskland, gik det op for os, hvor meget der egentligt er at se i Danmark. Vi søgte rundt på nettet efter, hvad vi skulle vise ham, og det blev pludseligt tydeligt, at der var ufatteligt meget at opleve i vores lille land, og at vi ikke selv havde set en brøkdel af det, til trods for at vi havde levet i Danmark i årtier allerede.
Så vi hoppede alle tre ind i bilerne. Jeg havde en Ny Renault Twingo, og tog vores tyske ven med om bord. Thomas kørte rundt i en brugt Renault Twingo (der havde inspireret mig til, at købe den samme type bil!), og det gjorde det utroligt let at spotte hinanden i trafikken, hvis vi blev separeret af overhalende biler.
Vores plan var simpel: vi ville så vidt muligt køre langs kysten, og vores tyske kammerat ville sidde med sin iPad, og slå hvert byskilt op, for at se, hvad der var af ting at opleve der. Vi valgte at køre langs kysten, da det er noget, der ikke rigtigt kan lade sig gøre i Tyskland: så hele køreturen ville være en oplevelse i sig selv! Vi havde en fantastisk tur, med mange fede oplevelser, og jeg kan kun anbefale at tage på køretur i det danske land.