Har du nogensinde tænkt over, hvor tæt et forhold mange mennesker har til deres bil? For mange er bilen nærmest et medlem af familien: nogle går endda så langt, som at give bilen et navn. Men er bilen reelt set ikke bare et stykke værktøj? Det er noget mekanik, som vi kan sætte os ind i, og hurtigt komme fra punkt A til punkt B. Hvor mange andre stykker værktøj render vi rundt og navngiver? Hvis du fandt ud af, at din nabo havde givet sin hammer et navn, eller at din gode ven havde navngivet sit toilet, ville du så ikke finde det virkeligt sært? Men biler er anderledes: der er noget helt særligt over dem. Vi giver dem liv i vores tanker: vi behandler dem som en slags halv-levende væsener.
Det er faktisk et fænomen, som er blevet observeret lang tid før den første bil overhovedet var på tegnebrættet. I stammesamfund over hele verden er der dokumentation for, at mennesker har ”blæst liv” ind i genstande, og gjort dem til mere end bare værktøjer. Vi ser det i form af totempæle hos indianerne, og diverse hellige templer og genstande rundt i hele verden.
Bilen har bragt denne ældgamle ”magi” tilbage til det moderne liv. Vi lever i en tid og et samfund, hvor alt skal være så rationelt og klinisk. Det er på mange måder en god ting: det er trods alt logik og rationel tænkning der har bragt os til det punkt vi er på nu. Men man kan nogle gange godt savne lidt mystik og magi. Et afbræk fra den materielle virkelighed, hvor vi tillader os selv at drømme os væk og være en smule fjollede eller overtroiske. Men det skal gerne være på en måde, der ikke får os spærret inde eller erklæret skøre. Og det er så her, hvor bilen på en eller anden måde er blevet den moderne manifestation af det magiske i vores hverdag. En accepteret form for forestillet liv i det rent materielle og praktiske.
Det er også derfor jeg finder det utroligt passende, at Renault har valgt at kalde deres seneste stationcar for renault talisman. Jeg kan ikke sige med sikkerhed, at Renault har haft samme tanker som jeg har fremlagt i denne artikel: men det er da utroligt passende. Det er nemlig særligt i familier, at biler har det med at blive navngivet: og en Talisman er en oplagt og populær familiebil. Når man ser en Renault Talisman på gaden, så kan man næsten ikke lade være med at gætte på, hvad den mon hedder.
Jeg finder det glædeligt, at vi stadig har et sted hvor vi kan føle magien, selvom vi er blevet mere rationelle mennesker. Det ligger dybt i os, og det er langt bedre at det kommer til udtryk på en sjov og hyggelig måde, end i noget ekstremt og ustyrlig fanatisme.
