Danskerne har længe haft tradition for, at tage til udlandet på opdagelse. For nogle er der bare tale om en ferie i ny og næ, hvor man kan ligge på en sandstrand og glæde sig over, at have et lille afbræk fra det triste grå vejr i Danmark. For andre er det længere eventyr: nogle tager et semester eller to i et andet land, mens andre bosætter sig der for længere perioder.
Der er delte meninger omkring denne tendens. Nogle tænker det er godt, mens andre er bange for, at det vil have negative konsekvenser. Der er flere forskellige lag i denne debat, så dem vil jeg lige hurtigt løbe igennem:
På det helt simple og personlige plan, så har vi selvfølgeligt en masse bekymrede forældre. Vi ved alle sammen godt, at unge mennesker let kan ske at være overmodige, og kaste sig ud i ting de ikke helt forstår konsekvenserne af. Vi kan til en vis grad acceptere at de er sådan: vi har trods alt selv været igennem det, og det er en vigtig del af deres udvikling. Vi kan dog ikke lade være med at kigge med fra sidelinjen, og så vidt muligt stå klar til at gribe dem, hvis de falder. Det er dog svært at gribe nogen, der kommer i problemer langt væk hjemmefra. Så selvfølgeligt er der en vis skepsis hos mange forældre, når deres barn fortæller dem, at de har tænkt sig at drage langt væk hjemmefra. Det er egentligt ligegyldigt om det er Tyskland eller Amerika: distancen betyder, at forældrene har en begrænset mulighed for at hjælpe, hvis der opstår problemer. Det er egentligt bare at blive konfronteret med, at ungerne flyver fra reden. Det er helt naturligt, men kan være svært at acceptere.
Andre er bange på et mere abstrakt plan. De frygter at de danske værdier vil gå tabt, når disse unge mennesker rejser væk. Statistikkerne taler selvfølgeligt for, at de fleste af dem kommer hjem igen. De kommer endda tilbage med nye viden, stærkere internationale relationer og en udvidet horisont. Men disse ting er der faktisk også folk der frygter. Dem der gerne vil have, at alt bliver ved det gamle, og ser det som en udtynding af de danske værdier, frem for en berigelse af selvsamme.
Men når de unge rejser udenlands, så er det faktisk noget vi alle sammen vinder på. Når man vokser op i et land, så får man kulturen ind med modermælken. Der er mange ting man tager for givet, og der er traditioner og tendenser som man aldrig tænker på at udfordre. Man er ikke klar over, at der findes andre måder at gøre ting på, eller alternative syn på verden. For man har kun stiftet bekendtskab med den ene kultur, man er vokset op i. Det er i mødet med andre kulturer at vi opdager vores egne fejl, og kan åbne op for ny viden.
Selv rejste jeg ikke specielt langt: jeg var blot på et enkelt semester i Tyskland da jeg studerede. Der er store ligheder imellem Danmark og Tyskland, men det er de små forskelle der gør, at jeg i dag ser verden med friske øjne. Det har også lagt fundamentet for, at jeg i dag kan arbejde selvstændigt med bil til eksport: dels på grund af mine nye forbindelser, og dels på grund af mine personlige erfaringer.
